DM i cykelcross 2016
Danmarksmesterskaberne i cykelcross 2016 var den 47. udgave af DM i cykelcross. Mesterskabet fandt sted 10. januar 2016 på en 2,45 km lang rundstrækning på Møllebakken i centrum af Kalundborg. Det var første gang at aldersgrupperne var helt opdelte, og rytterne måtte derfor ikke deltage i rækker over deres egen aldersklasse, selvom de kunne have niveauet til det. Derfor kunne U23-rytterne ikke deltage i elite DM, hvis de allerede havde kørt U23-løbet ved samme stævne. Årsagen hertil var blandt andet, at både U23-rytterne og eliterytterne dermed kunne hente flest mulige UCI-point. Få uger før løbene fik én rytter dispensation fra den regel, og 18-årige Simon Andreassen fik tilladelse til at deltage i herrernes eliteløb.
Read article






